En fisketur
Hvad er det som man har særligt gode muligheder for i Nuuk? Altså
ud over vintersport, som jeg ikke lige har smag for. Det er noget med gåture i
fjeldet og jeg får gået rigtigt meget. Det skriver jeg mere om senere. Så er
det noget med jagt på sæl og rensdyr. Det kræver skib og riffel. Jeg har ingen
af delene og selvom skydevåben er nemme at få fat i, så bliver det foreløbigt
ved tanken. Skib er en drøm. Om frihed og eventyr. En nødvendighed lige meget
hvad man vil lave, der ikke er i Nuuk selv. Jeg læser salgsannoncer og savler.
Hver eneste uge. Når der en sjælden gang er et skib til salg, der ligger
indenfor min økonomi, så er der nok også en grund til at det var så billigt. Jeg
ser lige tiden an og håber der dukker en anpart op eller noget lignende.
I dag vil jeg skrive om en fisketur. I en af de mange
flyttekasser, jeg havde stående i hjørnerne af lejligheden i Tibirke, var mit
gamle fiskegrej. Det kom med herop som noget af det eneste. Det har ikke været
brugt i måske 30 år men det virkede så naturligt at det skulle med til Nuuk. Der
manglede en stang og sådan en fandt jeg til kr. 600. Et par blink til 38
stykket, frisk line og lidt andre småting. Knap 1.000 i alt. Så afsted med
kaffe på termokanden. En tidlig søndag morgen tog jeg første bus ud mod
lufthavnen og den nordlige kyst. Godt, langt væk fra chokoladefabrikken aka
udledningen af spildevand. Jeg gik langs kysten og kastede lidt hist og pist.
Så fandt jeg det rigtige sted. Der var bid på første kast. Og på andet. Og på
tredje, men den smuttede af krogen. Nå men 2 fine torsk a 2-3 kg hver. Lidt
berøringsangst for at slå dem ihjel men det overvandt jeg. Og så tog jeg den
grove del af rensningen med det samme. Af med hoved og ud med indvolde. Spøjs
fornemmelse at måger og krabber ikke slås om det som de ville gøre i Danmark.
Her var der bare helt stille og harmoni mens små isterningerne flød forbi få
meter fra kysten. Jeg havde fået skåret fingrene lidt undervejs og mistet et
par blink til bundbid men værst af alt, så var kaffekanden tom, så jeg vendte
hjemad ved frokosttid. Dejlig tur udendørs men en hulens gåtur før jeg fandt
frem til et busstop. Hjem og pakke ud, og så skulle de 2 torsk fileteres. Jeg
har selv set på youtube hvor nemt det er og købt både skarpe knive og en
skærehandske, så jeg kan have alle 10 fingre også bagefter. Skære, skære, skære
og af med skindet og så lå der fint, skært torskekød. Vel cirka 200 gram vil
jeg tro. Startede med små 5 kg torsk J. Og det har altså kostet anskaffelse af en del
udstyr samt tab af et par blink af kr. 38 stykket. Hvorfor er den pris så
vigtig? Fordi jeg dagen efter så hele torsk på 2-3 kg i frysedisken hos
Brugseni for kr. 28 stykket. Ja, stykket ikke engang per kilo. Spare på
husholdningsbudgettet? Øhhh, nej. Og hele turen var faktisk ikke så sjov. Nu er
jeg klar hvis nogen skulle finde på at invitere mig, men jeg tager nok ikke
afsted igen på eget initiativ.
Fedt, så kan jeg se det er der jeg skal have Alma med på fisketur. Vi var i en put an tak sø i aug. men de smagte af mudder, så det er ret spild af fisk. Men sjov oplevelse for børnene, for der var gevinst.
SvarSletØkonomien går nok aldrig på, specielt med arbejdstid, men derfor kan det være meget sjovt. :)