Ny Nuummiut

  Kendis magnet. Nuuk må være en kendis magnet. Jeg har da aldrig oplevet sådan en perlerække af gæster kendt fra medier, politik, underholdning mm. Grønland er meget i fokus så det er egentligt ikke så underligt. Man kunne blive helt star-struck. Også selvom man betragter sig selv som u-snobbet.   Må nok erkende at jeg har kolleger, der er mere u-snobbede end jeg. I en klasse for sig selv har vi hendes majestæt dronningen. Det er ingen hemmelighed at hun fornyligt besøgte Grønland, så hende kan jeg roligt sætte navn på. Med et entourage på 10 personer bestående af jægermester, hofdamer, PET m.fl. indtog hun Nuuk et par dage i starten af oktober. Bl.a. for at deltage i vielsen af Grønlands nye bisp. Og til den begivenhed kom der 9 andre bisper. Fra Danmark, Slesvig, Færøerne og Island. Plus knap 30 præster fra hele Grønland. Flot, flot optog at se dem gå til kirken i fuld ornat. Også lidt imponerende for det var småkoldt den dag og der er ikke meget varme de sorte præstekjoler. Kun

Sne.  Endeligt. Jeg har været her næsten 3 måneder og det blev en af de sidste dage i oktober før sneen kom. Der har været hvidt en enkelt morgen for nogle uger siden, men det var væk inden frokost. Denne gang ser det ud til at holde lidt længere. Der er godt nok tøet noget i løbet af dagen, men nu, sen eftermiddag, kommer der mere. Alle lyde dæmpes. (Det giver altså en seriøs risiko for at sove for længe når det ikke er nogle lyde udenfor!) Skyerne hænger så lavt at jeg næsten ikke kan se hverken store eller lille Marlene – fjeldene bag byen. Hvordan har de mon fået de navne? Det må der være en historie om. Det af dem, om jeg kan se, er hvidt med små pletter af stejle klippesider. Alt er hvidt og tyst og selvom temperaturen er ligeså lav som de foregående dage, så bider frosten ikke så meget i kinder og næse. Mon det har noget at gøre med fugtighed? August var som et dansk efterår men med langt mindre rusk og regn. Flotte farver på fjeldsiderne. Langsomt flere og flere isskosser i f

En fisketur  Hvad er det som man har særligt gode muligheder for i Nuuk? Altså ud over vintersport, som jeg ikke lige har smag for. Det er noget med gåture i fjeldet og jeg får gået rigtigt meget. Det skriver jeg mere om senere. Så er det noget med jagt på sæl og rensdyr. Det kræver skib og riffel. Jeg har ingen af delene og selvom skydevåben er nemme at få fat i, så bliver det foreløbigt ved tanken. Skib er en drøm. Om frihed og eventyr. En nødvendighed lige meget hvad man vil lave, der ikke er i Nuuk selv. Jeg læser salgsannoncer og savler. Hver eneste uge. Når der en sjælden gang er et skib til salg, der ligger indenfor min økonomi, så er der nok også en grund til at det var så billigt. Jeg ser lige tiden an og håber der dukker en anpart op eller noget lignende. I dag vil jeg skrive om en fisketur. I en af de mange flyttekasser, jeg havde stående i hjørnerne af lejligheden i Tibirke, var mit gamle fiskegrej. Det kom med herop som noget af det eneste. Det har ikke været brugt i m

Min bolig Jeg er flyttet ind i min nye lejlighed og den er dejlig, og stor. Den ligger i et charmerende, blåt træbeklædt hus på hovedgaden Aqqusinersuaq lige efter af gaden har taget et sving rundt om Hans Egede kirke. Mod vejen er der et offentligt kontor. Jeg tror det er hjemmeplejen. Og en kinesisk restaurant også med take-away. På bagsiden indgang til 3-4 lejligheder hvoraf min er den ene. Der er skydedøre og brune fliser i køkken og bad. Retro-80’er stil. Et dejligt soveværelse, kombineret stue/køkken og en hønsestige op til et loftsværelse, hvor der sagtens kunne stå 2 senge mere. Sengen er grand-lits og internettet er allerede installeret. Køkkenet er udstyret med diverse ting sådan som udlejningslejligheder nu er. Lidt af hvert og meget, der ikke passer sammen. Men det skal jeg nok få til at fungere. Supplerer måske med en mikroovn men det er nu også meget rart at have en almindelig ovn. Det har jeg ikke haft længe og i aften skal jeg have ovnbagt frysepizza. Stort TV og jeg ha

Shopping i Nuuk. Er lidt anti-klimaks. Ikke ret eksotisk. Noget i retningen af 90 % af varerne er de samme som i danske butikker. Og butikkerne er til dels også de samme. Vi har Stark, Jysk, El-giganten, Spar, Panduro og flere endnu. Brugsen er Brugseni og jeg har selvfølgeligt meldt mig ind. I stedet for Netto har vi Akiki. Samme koncept og næsten samme, gule skilt. Dog en isbjørn i stedet for en hund. Den lange transport er en udfordring for butikkerne. Dels prisen men også transport tiden. Hvis man er ved at løbe tør for en vare, kan der gå uger før den hylde kan fyldes op igen. Og det er endda her i hovedstaden, med direkte skibsforbindelse til Aalborg. Det må være endnu værre ude i de mindre byer. Der er endda byer, der fryser inde og ikke kan få nye varer i hele vinterhalvåret. Læren er dels at tomme hylder er et vilkår. Jeg kan ikke altid købe det, jeg gerne vil have. Og dels at hvis jeg ser noget, som jeg tror at jeg kunne få brug for, så køber jeg det. Nu. For måske er det v

  Nuuk. Hovedstad i verdens tyndest befolkede land. Nuuk har 19.000 af hele Grønlands befolkning på 55.000. Det er tæt på samme størrelse som Nyborg, Skanderborg eller Farum – men uden oplandet rundt om. Der er ingen veje ud af Nuuk, ingen færger, toge, broer. Byen slutter hvor fjeld og fjord starter og der er langt til næste by eller bygd. Nuuk har 3 bydele. Det gamle Nuuk ligger på spidsen af en halvø mod syd-vest. Her er de gamle bygninger fra kolonitiden blandet med nye blokke til både boliger og kontorer for selvstyre, kommune og erhvervsliv. Mod nord-øst, på det inderste af halvøen og i toppen af den lille fjord, der huser havnen, ligger bydelen Nuussuaq. Bygget i 70-90’erne. Her ligger universitet og lufthavn. Mod syd-øst, på den anden side af havne-fjorden, ligger den nyeste bydel, Qinngorput. Bygget indenfor de seneste 2 årtier. Nuuk er ikke tæt bebygget. Der er masser af plads, udsyn og fri luft mellem husene og så godt som ingen plankeværker eller indhegninger. Hus

  Mit første syn af Grønland  får jeg gennem et dugget flyvindue. Spredte isklumper i et mørkeblåt hav går over i grå fjelde med snedækkede dale for senere at blive til et sammenhængende istæppe. Indlandsisen. Fascinerende. På samme tid ensformig og forskellig. Overvældende. Genskinnet af lys fra isen er markant. Lidt senere kommer der spredte skyer. Det øger lyset endnu mere og jeg må vende blikket væk. Der er masser af fantastiske billeder af Grønlands fantastiske natur. Så mine amatør fotos taget med et middelmådigt mobilkamera igennem et dugget flyvindue er helt lige meget. På nær at de er taget af mig – at jeg har været det – at det var mig, der så det, der er på billedet.   Vi nærmer os Kangerlussuaq og jeg ser på indlandsisen gennem flyruden igen. Nu med pytter af smeltevand og områder med grå is. Hvorfor grå og ikke hvid? Det ser ikke så sundt ud. Dagen efter læser jeg da også i medierne om usædvanlig stor afsmeltning fra indlandsisen. Jeg har et par timer i Kangerlussu

  Tør, tør ikke. Tvivlen gnaver. Der gik ikke mange timer fra jeg havde mailet min ansøgning og til den første tvivl meldte sig. Hvad havde jeg dog rodet mig ud i? Valget stod mellem det kendte, sikre og trygge og så Grønland. Jeg var meget tæt på at trække min ansøgning tilbage. Meget. Men pyt, tænkte jeg. Jeg bliver alligevel ikke valgt så der er ingen ko på isen. Det er der i øvrigt meget sjældent på Grønland. Altså køer på isen. Men sørme så. Jeg kom til samtale. Per telefon. Så var det pludseligt alvor. Så måtte jeg jo spørge børnene hvad de syntes om ideen. Og min far. Efter lidt betænkningstid sagde de ok. Mon de vidste hvor lidt der dengang skulle til før jeg havde fortrudt og var blevet i Danmark? Hvor var det godt at de ikke sagde nej så jeg kom afsted. Det havde jeg brug for. Så skulle der pakkes ned. Der fulgte en personalebolig med jobbet. Det gør der ofte i Grønland. Skal man søge udenfor byen for at få en stilling besat, så får den medarbejder også brug for et sted a

  ”Hvor længe?” Det var ofte det spørgsmål, jeg fik når jeg fortalte at jeg flytter til Nuuk. Hvad skal jeg lægge i det? Er vi så vant til, at Grønland er noget midlertidigt så selvfølgeligt er der en deadline? Skyldes det at Danmark er så rasende dejlig at det er svært at undvære i flere år ad gangen? Eller at Grønland er så hårdt og barsk at man ikke kan holde til det? Ville jeg have fået samme spørgsmål hvis det var London, de Canariske øer, Thailand eller Malmö? Måske Nykøbing eller anden dansk by? Men det er en uovertruffen ice-breaker til ethvert middagsselskab. Det gik op for mig, hvor mange i min omgangskreds, der havde en eller anden relation til Grønland, oftest ved at de selv har boet og arbejdet der i en periode. Og hvor lidt jeg har lyttet når de har fortalt om det. Jeg har bare ikke bidt mærke i det men det skal jeg da lige love for, at jeg fik indhentet nu. Det må være omkring en trediedel af alle, jeg taler med. Munden står ikke stille på dem når de deler deres egne

Hvorfor? Hvorfor flytte 3,5 tusinde kilometer væk. Fra alt og alle jeg kender. Til et klima, der er væsentligt hårdere.   Hvor jeg aldrig har været på så meget som en weekendtur. Som jeg ved meget lidt om.   Tja. Netop derfor! Fordi det er noget nyt. Noget anderledes og ukendt. Noget udfordrende. Meen alligevel stadig lidt Dansk hvor mange ting fungerer næsten som i Danmark. Det skal heller ikke være alt for farligt, vel? Det er nok et sammenfald af flere ting, men det væsentlige er klart at jeg kom til at se på mig selv. Siddende i en lejlighed, hvor jeg havde boet de sidste 17 år. Ledende efter jobs, der helst ikke måtte være alt for langt væk og heller ikke alt for forskellige fra det, jeg havde haft i ligeså mange år og ikke for krævende og og og. Nul putte, sagde jeg til mig selv. Du er IKKE i gang med at skrive sidste kapitel i din bog. Tværtimod skal du i gang med første kapitel i bind 2. Og sådan blev det. Et andet element var at jeg ikke havde kreditforeningslån, billån,