Min bolig

Jeg er flyttet ind i min nye lejlighed og den er dejlig, og stor. Den ligger i et charmerende, blåt træbeklædt hus på hovedgaden Aqqusinersuaq lige efter af gaden har taget et sving rundt om Hans Egede kirke. Mod vejen er der et offentligt kontor. Jeg tror det er hjemmeplejen. Og en kinesisk restaurant også med take-away. På bagsiden indgang til 3-4 lejligheder hvoraf min er den ene. Der er skydedøre og brune fliser i køkken og bad. Retro-80’er stil. Et dejligt soveværelse, kombineret stue/køkken og en hønsestige op til et loftsværelse, hvor der sagtens kunne stå 2 senge mere. Sengen er grand-lits og internettet er allerede installeret. Køkkenet er udstyret med diverse ting sådan som udlejningslejligheder nu er. Lidt af hvert og meget, der ikke passer sammen. Men det skal jeg nok få til at fungere. Supplerer måske med en mikroovn men det er nu også meget rart at have en almindelig ovn. Det har jeg ikke haft længe og i aften skal jeg have ovnbagt frysepizza. Stort TV og jeg har købt chromecast plus et abonnement på netflix. Jeg nævnte kirken før. Der hører også en kirkegård til og huset her ligger lige imellem dem. Fra mine stuevinduer har jeg udsigt til den. Nogle vil nok syntes det er trist at se på en mark fuld af hvide trækors. Men man kunne også vælge at se på en mark fuld af gule blomster med lidt hvide ind i mellem. I baggrunden pragtfuld udsigt til fjeldene Lille Marlene og Store Marlene. Dem, der afgrænser halvøen, som Nuuk ligger på, mod land.




Personaleboliger fylder meget. Både i byen og i ansættelseskontrakten. Uden medfølgende bolig havde det været noget af en opgave af flytte herop. Og en fornuftig pris på boligen er en del af lønnen. En afgørende del for så lukrativ er lønnen altså heller ikke i sig selv. Boligen skaber også loyalitet til arbejdspladsen – af nød. Hvis man skifter job, skifter man også bolig. Bliver man fyret, er man på den. Og hvad gør man hvis man bliver hængende så længe at man går på pension? Der er også almennyttige boliger til billig pris og uden nogen chance for os tilflyttere. Og det private boligmarked med priser, der er lige så tossede som i Danmark. Personaleboliger er nødvendige men understøtter det midlertidige i et Grønlandsophold. Jeg forstår såmænd godt at Grønlænderne er knap så begejstrede for midlertidige gæstearbejdere fra Danmark.



Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Billede
  Julepynt.  I modsætning til fx Danmark, hvor nogle butikker starter julen kort efter skt. Hans, så var der ikke meget at se i Nuuk. Ikke før den første søndag i advent. Det er den dag byens juletræ bliver tændt med et stort arrangement for børnene. Bare ikke i år pgr. corona. Men julestjernerne dukkede op. Den klassiske orange med lys i der hænger i vinduet. Det er ikke samtlige vinduer, der har sådan en, men det er tæt på. Der lader til at være enighed om at det er den dag, julen starter og det er den stjerne man pynter op med. Det siges at man også er enige om at slutte julen til hellig tre konger. Men hvor er julemanden? Jeg ved jo at han bor her på øen, men jeg har ikke set ham endnu.   111 dage.  Det er prøvetiden for om man kan med Grønland eller flygter skrigende bort. Det fik jeg at vide af en psykolog, jeg stødte ind i midt i oktober. Jeg glemte helt at holde øje med datoen og nu er jeg oppe på 122 dage. Såeh. Jeg bliver nok hængende lidt endnu. Jeg ...
Læs mere
Billede
Shopping i Nuuk. Er lidt anti-klimaks. Ikke ret eksotisk. Noget i retningen af 90 % af varerne er de samme som i danske butikker. Og butikkerne er til dels også de samme. Vi har Stark, Jysk, El-giganten, Spar, Panduro og flere endnu. Brugsen er Brugseni og jeg har selvfølgeligt meldt mig ind. I stedet for Netto har vi Akiki. Samme koncept og næsten samme, gule skilt. Dog en isbjørn i stedet for en hund. Den lange transport er en udfordring for butikkerne. Dels prisen men også transport tiden. Hvis man er ved at løbe tør for en vare, kan der gå uger før den hylde kan fyldes op igen. Og det er endda her i hovedstaden, med direkte skibsforbindelse til Aalborg. Det må være endnu værre ude i de mindre byer. Der er endda byer, der fryser inde og ikke kan få nye varer i hele vinterhalvåret. Læren er dels at tomme hylder er et vilkår. Jeg kan ikke altid købe det, jeg gerne vil have. Og dels at hvis jeg ser noget, som jeg tror at jeg kunne få brug for, så køber jeg det. Nu. For måske er det v...
Læs mere
Billede
  Sne. Og mere sne. Nogle siger at grønlænderne har op til 160 ord for sne. Andre siger at der kun er 2. Jeg er så småt begyndt at lære sproget og med mit beskedne kendskab tror jeg alligevel at begge kan have ret. De tager en grundstamme som fx ordet sne og sætter en hel stribe beskrivende ord på stammen så det bliver nogle uhyggeligt lange ord. Ofte er der en halv eller hel sætning i blot et enkelt ord. Og derfor kan der meget vel være 160 ord bygget op på de 2 grundlæggende ord. Tror jeg. Og 160 er slet ikke for mange. Sne er dog et fantastisk alsidigt materiale. Tøsne, løs nysne, kompakt fygesne. Sne foroven og sne hængende på husvæggene. Sne presset ind på vinduerne i forunderlige mønstre. Hyggeligt med knirkende sne i let frost. I hårdere frost stiger lyden så det hyggelige bliver larmende. Sne på gaderne pløjes sammen i meter høje driver, der jævnligt læsses på lastbiler og hældes i fjorden. Sneplovene kommer aldrig helt i bund. Ingen børster eller salt. Så i praksis b...
Læs mere