Tør, tør ikke. Tvivlen gnaver.
Der gik ikke mange timer fra jeg havde mailet min ansøgning
og til den første tvivl meldte sig. Hvad havde jeg dog rodet mig ud i? Valget
stod mellem det kendte, sikre og trygge og så Grønland. Jeg var meget tæt på at
trække min ansøgning tilbage. Meget. Men pyt, tænkte jeg. Jeg bliver alligevel
ikke valgt så der er ingen ko på isen. Det er der i øvrigt meget sjældent på
Grønland. Altså køer på isen. Men sørme så. Jeg kom til samtale. Per telefon.
Så var det pludseligt alvor. Så måtte jeg jo spørge børnene hvad de syntes om
ideen. Og min far. Efter lidt betænkningstid sagde de ok. Mon de vidste hvor
lidt der dengang skulle til før jeg havde fortrudt og var blevet i Danmark?
Hvor var det godt at de ikke sagde nej så jeg kom afsted. Det havde jeg brug
for.
Så skulle der pakkes ned. Der fulgte en personalebolig med
jobbet. Det gør der ofte i Grønland. Skal man søge udenfor byen for at få en
stilling besat, så får den medarbejder også brug for et sted at bo. Er det bare
fra nabobyen, så er den stadig hundreder af kilometer væk og uden noget, der
bare ligner vejforbindelse. Så jeg fik personalebolig og møbleret endda. Derfor
behøvede jeg ikke at have ret meget med selv. Men jeg havde samlet mig ret mange ting.
Igennem mange år. 100 m2 fyldt med ting, der havde en god brugsværdi men
begrænset handelsværdi. Dag efter dag kørte jeg bil læs til enten genbrugsbutik
eller containerplads. Dag efter dag gjorde det ondt i hjertet at skille sig af
med brugbare ting. I starten bidrog det til tvivlen om jeg overhovedet skulle
afsted. Men snart blev alt det, der allerede var skaffet bort, til en brændt
bro jeg ikke kunne fortryde. Nu var det kun en vej – til Grønland.
Nogle få særlige ting bliver gemt i en lille container. Mine børn hjalp med at fylde den og tager her en pause i en sofa, der har været i familiens eje i generationer.
Dag efter dag. Uge efter uge. Og til sidst var alt ryddet, bilen
solgt, lejligheden afleveret, 5 flyttekasser sendt med PostNord og jeg sad med
blot 2 kufferter i et værelse på et lufthavnshotel i Kastrup. I morgen går
flyet og jeg rejser ud i det uvisse.
Du har altid haft modet og forstanden til at vælge rigtigt. Tillykke.
SvarSletKærligst
Erik