Tør, tør ikke. Tvivlen gnaver.

Der gik ikke mange timer fra jeg havde mailet min ansøgning og til den første tvivl meldte sig. Hvad havde jeg dog rodet mig ud i? Valget stod mellem det kendte, sikre og trygge og så Grønland. Jeg var meget tæt på at trække min ansøgning tilbage. Meget. Men pyt, tænkte jeg. Jeg bliver alligevel ikke valgt så der er ingen ko på isen. Det er der i øvrigt meget sjældent på Grønland. Altså køer på isen. Men sørme så. Jeg kom til samtale. Per telefon. Så var det pludseligt alvor. Så måtte jeg jo spørge børnene hvad de syntes om ideen. Og min far. Efter lidt betænkningstid sagde de ok. Mon de vidste hvor lidt der dengang skulle til før jeg havde fortrudt og var blevet i Danmark? Hvor var det godt at de ikke sagde nej så jeg kom afsted. Det havde jeg brug for.

Så skulle der pakkes ned. Der fulgte en personalebolig med jobbet. Det gør der ofte i Grønland. Skal man søge udenfor byen for at få en stilling besat, så får den medarbejder også brug for et sted at bo. Er det bare fra nabobyen, så er den stadig hundreder af kilometer væk og uden noget, der bare ligner vejforbindelse. Så jeg fik personalebolig og møbleret endda. Derfor behøvede jeg ikke at have ret meget med selv. Men jeg havde samlet mig ret mange ting. Igennem mange år. 100 m2 fyldt med ting, der havde en god brugsværdi men begrænset handelsværdi. Dag efter dag kørte jeg bil læs til enten genbrugsbutik eller containerplads. Dag efter dag gjorde det ondt i hjertet at skille sig af med brugbare ting. I starten bidrog det til tvivlen om jeg overhovedet skulle afsted. Men snart blev alt det, der allerede var skaffet bort, til en brændt bro jeg ikke kunne fortryde. Nu var det kun en vej – til Grønland.


 

Nogle få særlige ting bliver gemt i en lille container. Mine børn hjalp med at fylde den og tager her en pause i en sofa, der har været i familiens eje i generationer.

Dag efter dag. Uge efter uge. Og til sidst var alt ryddet, bilen solgt, lejligheden afleveret, 5 flyttekasser sendt med PostNord og jeg sad med blot 2 kufferter i et værelse på et lufthavnshotel i Kastrup. I morgen går flyet og jeg rejser ud i det uvisse.

Kommentarer

  1. Du har altid haft modet og forstanden til at vælge rigtigt. Tillykke.

    Kærligst

    Erik

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog