Julepynt.
I modsætning til fx Danmark, hvor nogle butikker
starter julen kort efter skt. Hans, så var der ikke meget at se i Nuuk. Ikke
før den første søndag i advent. Det er den dag byens juletræ bliver tændt med
et stort arrangement for børnene. Bare ikke i år pgr. corona. Men julestjernerne
dukkede op. Den klassiske orange med lys i der hænger i vinduet. Det er ikke
samtlige vinduer, der har sådan en, men det er tæt på. Der lader til at være
enighed om at det er den dag, julen starter og det er den stjerne man pynter op
med. Det siges at man også er enige om at slutte julen til hellig tre konger.
Men hvor er julemanden? Jeg ved jo at han bor her på øen,
men jeg har ikke set ham endnu.
111 dage.
Det er prøvetiden for om man kan med Grønland
eller flygter skrigende bort. Det fik jeg at vide af en psykolog, jeg stødte
ind i midt i oktober. Jeg glemte helt at holde øje med datoen og nu er jeg oppe
på 122 dage. Såeh. Jeg bliver nok hængende lidt endnu. Jeg syntes nu heller ikke at det er så krævende. Langt det meste er ligesom i Danmark. Der er lidt med vejret og er par andre ting, men ellers er det altså ikke så anderledes. Her i Nuuk. Ude i bygderne er det sikkert en anden historie.
Strømafbrydelse.
I onsdags havde vi en storm. Vindstød op
til 44 m/s. Unødvendig udgang blev frarådet og busdriften indstillet. Flyene selvfølgeligt
også. Har jeg nævnt det før? Det kan være svært at få en fornemmelse for
vinden, når der ikke er nogen svajende træer eller flagstænger. Men storm, det
var der. Og strømmen røg. Vandkraftværket ligger ovre i buksefjorden og der er
trukket luftkabler til byen. Stormen blæste nogle af de luftkabler sammen. Nå
men de fik det fikset på et par timer og jeg fik en fornemmelse af hvor afhængige vi er af elforsyningen. Lys selvfølgeligt men også komfurer og varme. Uden strøm til oliefyr og cirkulationspumpe kan der hurtigt blive køligt indendørs.
I går røg den så igen og det er ellers først i morgen at den
næste storm er på vejrudsigten. I går kl. 23. Og det var først i dag kl. 14 at
de fik den fikset. Denne gang røg telefon- og netforbindelsen også. Så hele
Grønland var uden telefon og halvdelen af flyene røg også. Jeg har fundet mig
en Trangia og købt noget sprit, så næste gang har jeg både varmekilde og morgenkaffe.
Kære Thorbjørn, Det er godt gået. Du har nu en særlig evne til at få det bedste ud af alt. At tage godt imod, når andre forgår i selvmedlidenhed. Det gør livet lettere, også for dem omkring dig. TAK.
SvarSletErik