Første ferie efter flytningen. 3 uger henover jul og nytår.



På besøg i byen, hvor man taler med sig selv. Hvis nogen går alene og i retning mod dig mens de taler, så er det alligevel nok ikke dig, de taler til. I lufthavnen, på fortove, indendørs og udendørs. De små hvide dimser, som de har i ørene har overtaget samtalen.

Mens jeg sad i flyveren mod København var der pressemøde på Christiansborg og nye corona-restriktioner. Vupti. Der røg halvdelen af det, som jeg havde tænkt mig at bruge ferien på. Teater, museer, besøg.

Jeg har ikke længere et hjem i Danmark. Jeg forstår fint dem, der har sommerhus eller lignende, som de kan tage hjem til. Det har jeg ikke. Og jeg er for introvert til at bo på sofa mere end en enkelt nat eller 2. Så jeg boede mest på billigt hotel og i ferielejlighed. Kombineret med at alting var lukket ned, endte ferien med at blive dobbelt så lang, som den burde have været. Dejligt at se familie og venner. Dejligt at komme tilbage til Grønland igen.




Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Billede
  Julepynt.  I modsætning til fx Danmark, hvor nogle butikker starter julen kort efter skt. Hans, så var der ikke meget at se i Nuuk. Ikke før den første søndag i advent. Det er den dag byens juletræ bliver tændt med et stort arrangement for børnene. Bare ikke i år pgr. corona. Men julestjernerne dukkede op. Den klassiske orange med lys i der hænger i vinduet. Det er ikke samtlige vinduer, der har sådan en, men det er tæt på. Der lader til at være enighed om at det er den dag, julen starter og det er den stjerne man pynter op med. Det siges at man også er enige om at slutte julen til hellig tre konger. Men hvor er julemanden? Jeg ved jo at han bor her på øen, men jeg har ikke set ham endnu.   111 dage.  Det er prøvetiden for om man kan med Grønland eller flygter skrigende bort. Det fik jeg at vide af en psykolog, jeg stødte ind i midt i oktober. Jeg glemte helt at holde øje med datoen og nu er jeg oppe på 122 dage. Såeh. Jeg bliver nok hængende lidt endnu. Jeg ...
Læs mere
Billede
Shopping i Nuuk. Er lidt anti-klimaks. Ikke ret eksotisk. Noget i retningen af 90 % af varerne er de samme som i danske butikker. Og butikkerne er til dels også de samme. Vi har Stark, Jysk, El-giganten, Spar, Panduro og flere endnu. Brugsen er Brugseni og jeg har selvfølgeligt meldt mig ind. I stedet for Netto har vi Akiki. Samme koncept og næsten samme, gule skilt. Dog en isbjørn i stedet for en hund. Den lange transport er en udfordring for butikkerne. Dels prisen men også transport tiden. Hvis man er ved at løbe tør for en vare, kan der gå uger før den hylde kan fyldes op igen. Og det er endda her i hovedstaden, med direkte skibsforbindelse til Aalborg. Det må være endnu værre ude i de mindre byer. Der er endda byer, der fryser inde og ikke kan få nye varer i hele vinterhalvåret. Læren er dels at tomme hylder er et vilkår. Jeg kan ikke altid købe det, jeg gerne vil have. Og dels at hvis jeg ser noget, som jeg tror at jeg kunne få brug for, så køber jeg det. Nu. For måske er det v...
Læs mere
Billede
  Sne. Og mere sne. Nogle siger at grønlænderne har op til 160 ord for sne. Andre siger at der kun er 2. Jeg er så småt begyndt at lære sproget og med mit beskedne kendskab tror jeg alligevel at begge kan have ret. De tager en grundstamme som fx ordet sne og sætter en hel stribe beskrivende ord på stammen så det bliver nogle uhyggeligt lange ord. Ofte er der en halv eller hel sætning i blot et enkelt ord. Og derfor kan der meget vel være 160 ord bygget op på de 2 grundlæggende ord. Tror jeg. Og 160 er slet ikke for mange. Sne er dog et fantastisk alsidigt materiale. Tøsne, løs nysne, kompakt fygesne. Sne foroven og sne hængende på husvæggene. Sne presset ind på vinduerne i forunderlige mønstre. Hyggeligt med knirkende sne i let frost. I hårdere frost stiger lyden så det hyggelige bliver larmende. Sne på gaderne pløjes sammen i meter høje driver, der jævnligt læsses på lastbiler og hældes i fjorden. Sneplovene kommer aldrig helt i bund. Ingen børster eller salt. Så i praksis b...
Læs mere