HOV! Det blev tøvejr.
Solskin og temperaturen røg op i
nærheden af frysepunktet på få dage. Men…jeg er slet ikke færdig med vinteren
endnu. Vi har haft blæst og sne og møgvejr stort set siden nytår. Kun meget få
dage med klart vejr, der kunne lokke til en tur i sneen. Og nu er det så næsten
forår. Vi må lige have et opsamlings heat med sne billeder:
Det var forårsjævndøgn for en uges tid siden. Det må være
tid at gøre lidt status på den mørke vinter. Som jeg slet ikke oplevede som
mørk. Nu er dagen på over 12 timer. Ved vinterjævndøgn var den på godt 4 timer.
Sneen lyser godt op og jo, jeg bemærkede da dagen var kort men oplevede det
ikke som et problem. Hvis vi havde haft knap så meget møgvejr kunne nordlys
også har lyst lidt op. Men det må jeg have til gode til næste vinter. Vi får ca.
6½ minuts mere dag hver dag. I stakler i Danmark må nøjes med ca. 4½ minut J I lørdag gik vi over til sommertid. Ja,
lørdag. Og kl. 22. Det er koordineret med Danmark, der jo skifter søndag kl.
02. Vi er bare 4 timer bagud på tiden.
Temperaturen har ligget omkring minus 10-20. Med lidt vind er chill-faktoren snildt på minus 20-30. Vinterudstyret er blevet opgraderet med forede støvler, russer-hue, tykke vanter, skihue og pigge til støvlerne. Piggene har der ikke været brug for mens det var koldt. Frossen sne lader sig ikke så nemt presse sammen til is. Men nu hvor det skiftevis tør og fryser er de en nødvendighed.
Med sol og temperaturer tæt på nul, kommer smeltevandet. Her
er meterhøje snedriver som nu smelter men hvor skal vandet løbe hen? Der er
ikke meget muld, det kan trække ned i. Så nu bliver grøfter og kloakker
stress-testet – og det er ikke altid, de består testen.
I aften er der bingo på mutten. Nej, vi spiller ikke om
halve sæler eller poser med hundefoder. Øl og lidt sponsorgaver. Men mest for
hyggens skyld.
Kommentarer
Send en kommentar