Strandet i Kangerlussuaq       

Flyet aflyst. Det er der rigtigt mange i Grønland, der også har prøvet. Som alt andet er rejseaktiviteten afhængig af vejret. Der kan også være udfordringer med mekanikken eller personalet. Hvis en eller anden lille dims på en maskine går i stykker er der sjældent en reserve maskine lige i nærheden på grund af de enorme afstande. Og får de fløjet en ny maskine til byen i løbet af nogle timer, kan besætningens arbejdsdag være gået i mens. Der er sjældent nogle nemme løsninger og selvom det er meget generende at få sine planer væltet, så er jeg da taknemmelig for at Air Greenland vælger den sikre løsning.

Denne gang var jeg nået fra Nuuk til Kangerlussuaq kun med lidt forsinkelse. Et efterve efter for meget blæst i Nuuk dagen før så maskinerne ikke stod klar til de tidlige morgenafgange. Men forsinkelsen var ikke værre end at næste ben i rejsen sagtens kunne nås. Hvis altså ikke der havde været for meget blæst i Kangerlussauq. De små dash-8 maskiner kunne godt lande men ikke den store airbus fra København. Den vendte om og fløj tilbage. Så alle os måske 280, der skulle have været med den til København, var strandet i en by med kun 500 indbyggere. Men det har de prøvet før. Masser af gange. Indkvartering på lufthavnshotellet, så mange som der var plads til der, og resten over i en berygtet barak fra dengang Kangerlussuaq var en amerikansk luftbase. Det var blandt andet mig. Bad og toilet på gangen, utæt vindue, værelset havde en seng og et skab og ikke ret meget andet. Ingen bar, restaurant eller personale tilstede overhovedet.  

Inden da var der dog nogle timer fra vi fik besked om aflysningen og til de var klar til at indkvartere os. Så jeg skyndte mig at købe billet til en sightseeing tur. En bustur på et par timer ud til tundraen. Og helt der, langt væk, på siden af næste fjeld, var der nogle små sorte klatter. Det var moskusokser. Nu har jeg også set sådan nogle i vild tilstand.

Air Greenland håndterede aflysningen mindre godt. Meget sparsom information. De har masser af muligheder for at kommunikere. SMS, mail, infoskærme i lufthavnen men de fleste beskeder blev givet uforståeligt, mumlende, over skrattende højtalere og kun 1 gang. Besked om kostbilletter blev slet ikke givet. Hvis ikke man selv spurgte efter dem, så sparede de den udgift. Og kun 1 måltid ad gangen. Selvom de vidste, at vi ville få brug for både middag og frokost næste dag, så udleverede de kun 1 ad gangen. Jeg brugte en del timer på at stå i kø efter kø men heldigvis kendte jeg til kostbilletter i forvejen.

Næste dag var der 2 planlagte afgange til København, hvor vi blev fyldt på de ledige pladser. Air Greenland chartrede en tredje maskine til resten. Fra et selskab, der normalt flyver mellem England og Indien, så det er synd at sige at det var lige i nærheden. Der var over 400 pladser i den maskine og vi var kun 119 tilbage så der var god plads. Vi landede i København kl 1 om natten kun 28 timer forsinkede. I min tid i Grønland har jeg oplevet folk, der blev flere uger forsinket, så jeg burde ikke klage.

Kapitel 2:

Også på hjemturen fik jeg en ekstra overnatning i Kangerlussuaq. Denne gang var der dårligt vejr i Nuuk. Jeg fik en anden barak denne gang, så nu har jeg prøvet både 664 og kollegiet. Det er såmænd ok men ikke noget at skrive hjem om.